|
Hérépian Den nærmeste by er Hérépian, der ligger små 3 km nede i dalen. Her er der cafeer, restauranter og indkøbsmuligheder - både mindre dagligvareforretninger og store supermarkeder er lige ved hånden. Lidt længere væk ligger den større by Bédarieux, hvor der er muligheder for at opleve det typiske franske marked. Torvet i Bédarieux På den lokale cafe i sommervarmen Markedsstemning i Lamalou Les-Bains Hérault (Languedoc-Roussillon) Distriktet Hérault (svarer nærmest til et dansk amt) ligger i departementet Languedoc-Roussillon. Den største by i Hérault er Montpellier (lidt over 200 000 indbyggere) - lidt mere end en times kørsel fra La Sesquiére. Byens største seværdighed er promenade de Peyrou, en storstilet park med en akvædukt fra det 18. årh. og et smukt springvand. |
Promenade de Peyrou i Montpellier Men hvis man ikke vil køre så langt, er Béziers også en tur værd. Efter en lille time fra La Sesquiére kommer man til byen, der er kendt for domkirken St. Nazaire, og det skyggefulde promenadestrøg Allées Paul-Riquet, der strækker sig over den godt halve kilometer mellem teatret og den smukke park Jardin de Poétes. Desuden kan man opleve Canal du Midi, den ældste og smukkeste af de franske kanaler, som strækker sig gennem 63 sluser de 240 km fra Toulouse til Middelhavet. Domkirken St. Nazaire i Béziers set fra Canal du Midi Allées Paul-Riquet i Beziers En af Canal du Midis mange sluser |